Seneste referat, maj 2009
- Der er indkøbt redskaber
- Nettet til kastegården er udskiftet
- Der er indkøbt og udleveret klubtøj
- Sommerfest planlagt
- Der er opsat postkasse
- Der er kommet skraldecontainer, med lås
Hvorfor dette udvalg?
Formålet med aktivitetsudvalget er, at få samlet op på de idéer og tanker, der er i omløb, og som kan gavne atletikklubben.
Det kan være nye arrangementer, indkøb af redskaber eller kontakt til andre grupper for at indlede samarbejde.
Hvem er med?
Som udgangspunkt er udvalget for alle der har lyst til at påvirke hvad vi skal bruge vores tid og penge til.
Udvalget består lige nu af Martin Sporring, Christian, Niels-Peter og Benny.
Vi regner da med at flere ønsker at være med, både så vi kan være mere bredt sammensat, men også så vi er flere, der kan trække tingene igennem.
Send en mail eller skriv en kommentar hvis du gerne vil bidrage med stort eller småt, aktiv, ven af klubben eller forælder. Alle er velkomne til at bidrage med idéer og hænder.
Hvad skal det arbejde med?
Vi vil gøre det meget synligt hvad vi arbejder med, så derfor vil denne side være udgangspunktet for at du kan se, hvad der sker, og hvad der er i idébanken.
Men vi håber lige så meget at du vil bidrage aktivt, og at du enten via e-mail eller kommentarer på denne side kan gøre andre og udvalget opmærksomme på dine gode idéer.
Idébank
Arrangementer
Sommerfest: Sidste år var det en rigtig hyggelig aften med grill og snak, men næste år skal vi have mange flere med. Det er den eneste gang i løbet af året hvor alle ungdommer, senior, veteran, old boys samt familie og venner af klubben kan mødes. Det skal være et naturligt samlingspunkt for året.
Træningssamling: En weekend med overnatning som kan enten være i eget klubhus, i sommerhus eller hvor vi låner en anden klub’s klubhus. Så kan vi gå i dybden med øvelserne og samtidigt hygge sammen.
Rekvisitter/redskaber
- Primære ønsker, prioriterede
- Reglementerede kuglestøds kugler, (6 kg 250,- stk)
- Reglementerede spyd (ca. 600,- stk)
- Bløde hække, der kan justeres langt ned (250,- per sæt eller 500,- per stk som aluhæk)
- Springkasser til længde- og højdespring med gummioverdel til pigsko. Kan laves af nogen, der er lidt fikse på fingrene.
- 100 m målebånd
- Tre spydkastbolde “Vortex hyler”. De hyler når man kaster dem (ca. 190,-)
- Bøjler til højdespringsholdere, så stangen ikke følger med ind på madrassen
- 2*30 kg vægtskiver Eleiko
- Kastebolde, 150 g (50 ,- stk)
- Anden prioritet
- Stangspringsstænger til opstart. Kan sagtens være rundstokke i træ.
- Dupper til stangsspringsstænger (190,- stk!)
- Trådlys tidtagersystem (set til ca. 17.500)
- Vægtstang v-stang (til bl.a. biceps curl)
- Ny omgangstæller
- Forsvundet: Startpistol (ca. 800 ,-). NP checker ved René.
Anlæg (forventes sponsoreret af kommunen)
- Primære ønsker, prioriterede
- Nyt net til kastegården (fra 9.000,-)
- Stadionur: Digitalt ur med sekunder til udendørs brug på stadion. Kan bruges som alm. ur, men også til brug ved interval-træning.
- “Pyramide” eller andet til at ligge under betrækket på stangspringsmåtten så vand kan rende af
- Højdespringsanlæg med god madras. (Fra 15.000,- med pigsko beskyttelse og dækken)
- Sekundært
- 4 rundbaner
Udenomsfaciliteter der skal tilses af kommunen
- Vandet løber i toilettet i klubhuset. Opfølgning: Der er indkøbt nyt toilet, men det er ikke sat op.
- Lys udenfor klubhuset er defekt
- Den ene lampe i vægtrum lyser ikke
- Det yderste højre vindue ud mod stadion oppe i gavlen i omklædningsrummet kan ikke lukkes
- Den ene bruser i omklædningsrum virker ikke
Tiltag
- Vi vil arbejde på næste vintersæson at få haltid, 2 timer 1 gang i ugen.
- Sætte mere lys op i vægtrummet
- Sætte skab op til det dyre udstyr i vægtrummet, med nøgle til trænere
- Renovere køkkenet i klubhuset for at skaffe mere plads og få det frisket lidt op
- Male gulvet i vægtrummet. Så det fremstår lysere og pænere
2 Kommentarer
Kommentar RSS TrackBack Identifier URI
Skriv en kommentar

[...] Aktivitetsudvalg [...]
En rigtig god ide med et aktivitetsudvalg. Jeg vil gerne foreslå at hvis vægtrummet skal renoveres så kunne stativet med snoretræk ved siden af radioen blive fjernet, det bliver alligevel aldrig brugt, og istedet for kunne der stå et stativ med håndvægte. Vi har ikke rigtigt nogen håndvægte og nu bliver det snart strandsæson igen så der kunne der nok godt blive brug for lidt vægte hvis man skal ud og vise vej til iskiosken.
Mvh mathias